Til Startsiden L E M A N N Til Startsiden

Magnetblokke
- derfor  

Tilbage til magnetblokke
Magnetblok

Et gennemtænkt koncept i høj kvalitet

Blokken består af en A6 blok med ca. 55 farvetrykte ark, med en penneholder og en magnet på bagsiden.

Alle synlige overflader er trykt med 4-farvet tryk og lakeret - også bagsiden.

Blokken ligger godt på et bord - skridsikkert pga. magnetens gummibelægning.

Den kan også hænge på en køleskabslåge, et whiteboard eller f.eks. et arkivskab.

Indtrykket af høj kvalitet skyldes især den præcise og solide samling af alle komponenter, samt den usædvanligt stabile kerne - opbygget som omslaget i en hardcover bog.

 

Magnetblok

Penneholderen er en trekantet "plakatsøjle".

Penneholderen er solidt integreret i blokken.

Røret er trekantet, så der fremkommer en stor flade til logo og reklamebudskab.

Blokken kan leveres med eller uden en kuglepen, som ved leveringen kan være nedsænket i røret - dette giver mere effektiv pakning.

 

 

 

 

 

Magnetblok

Magnetblokken er "skruet godt sammen"

Materialer og forarbejdning er af højeste klasse:

  • Bagside og penneholder af 350g glittet karton
  • Kerne af 1,9mm bogpap - stiv som et brædt
  • Dækblad af 150g glittet papir
  • Indholdsblade af 80g ubestrøget papir
  • Fuldt farvetryk på alle flader, også bagside og indhold
  • Blank eller mat lak på alle udvendige flader

Ved alle bukninger er der bukkeriller, så kanterne er skarpe og præcise. Alle emner er fuldlimet med hotmelt og samlet med max. 0,5 mm tolerance i pasningen mellem de forskellige komponenter.

Denne høje kvalitet skyldes avancerede specialmaskiner, som har en kapacitet på mere end 20.000 blokke i døgnet.

 

Magnetblok

Bagsiden rummer reklameplads + en finte.

Bagsiden giver gode muligheder for dybere informationer - på eksemplet her forklarer Netto et nyt koncept for kvalitetsmærkning.

Over teksten sidder en overdimensioneret gummibeklædt magnet (kan leveres uden).

Bag på penneholderen findes en lille fiks udstansning, som man kan presse ind. Derved lukkes bunden i røret, så f.eks. en blyant ikke falder igennem.

 

Magnetblok

Forsiden rummer også flere muligheder.

Blokken er udstyret med et dækblad i 4-farvet tryk med lak.

Så har man mulighed for at give et ekslusivt førstehåndsindtryk.

Brug det til logo og slogan - eller brug det på 1.000 andre måder.

 

 

Magnetblok

Alle blokkens indholdssider er i fuldt farvetryk

Under dækbladet ligger ca. 55 indholdsblade, trykt på den synlige side i fuldt farvetryk.

Man får dermed sit logo og/eller budskab gentaget 55 gange og spredt ud. Dette giver en både bred og langvarig eksponering.

Alle sider er ens. Kræver en kampagne at siderne varieres eller at der trykkes på begge sider af indholdsarkene, er dette muligt - send os et oplæg og få et tilbud.

 

Magnetblok

Specielle løsninger er mulige.

Kræver en kampagne afvigelse fra standardudformningen, kan dette ofte lade sig gøre.

I dette tilfælde ønskede PFS pension et postkort med en indmeldelsesformular lige under dækbladet, toplimet som en del af blokken.

Mange andre løsninger er mulige. Et lignende kort kunne f.eks. benyttes til en kundetilfredsheds undersøgelse, til varebestilling eller til en kunde-anbefaler-kunde kampagne.

 

Magnetblok

Hvad koster magnetblokken?

Hvad koster den og hvor hurtigt kan den leveres?

Begge dele afhænger af om det er en blok i standardudførelse som beskrevet her, der er tale om og af oplaget.

Priserne er dagspriser - indhent tilbud. De bevæger sig fra ca. 15 kr pr. blok ved 500 styk og helt ned til omkring 6 kroner excl. kuglepen i store oplag.

Leveringstiderne afhænger også af oplag, men selv meget store oplag på 50-100.000 blokke kan produceres inden for en god måneds tid.

Planlægning lønner sig. Jo længere leveringstid vi får, des bedre pris kan vi give.

Tag magnetblokken med i jeres kampagneplanlægninger - så får I et unikt produkt til en attraktiv pris.

 

*
Lemann · Rønnevej 4 · Stenmagle · 4295 Stenlille
Telefon 40 68 00 59
E-mail: lemann.grafisk@gmail.com